Tema / Ormehuller og tidsrejser

Har du ligesom jeg siddet klistret til skærmen med isnen ned ad ryggen og hjernen kørende på højtryk, mens du så den tyske serie Dark på Netflix? Serien foregår i den lille, tyske by Winden, hvor to drenge forsvinder sporløst med få dages mellemrum i nærheden af en underjordisk klippehule. Ret hurtigt opdager drengen Jonas, at der er noget ved hulen, som ikke helt stemmer, og som måske har forbindelse til hans fars selvmord. Efterhånden afdækkes familiehemmeligheder fra 3 forskellige generationer, og det hele bliver meget kompliceret. For det viser sig, at det ikke kun er fortiden, der har indflydelse på fremtiden. Fremtiden har også indflydelse på fortiden. Uden at sige for meget kan jeg godt afsløre, at Jonas finder et ormehul, som gør det muligt for ham at rejse i tiden. Det lyder måske syret, men serien, som af mange bliver sammenlignet med Twin Peaks og Stranger Things, stiller nogle meget interessante spørgsmål. For hvad betyder det for nutiden, hvis man ændrer på fortiden? Og kan det overhovedet lade sig gøre?

 

En anden god serie om tidsrejser er Outlander, som handler om sygeplejersken Claire, som er på ferie i Skotland sammen med sin mand, med hvem hun netop er blevet genforenet efter 2. Verdenskrig. Ved et uheld kommer Claire til at rejse 200 år tilbage i tiden, så hun pludselig befinder sig på slagmarken sammen med en af højlandenes lovløse klaner. I starten tænker Claire kun på at komme tilbage til den stencirkel, som sendte hende tilbage i tiden, så hun kan komme hjem. Men bekendtskabet med Jaime gør det efterhånden svært for Claire at afgøre, hvor hun egentlig hører til. Bogen bag serien kan læses på eReolen, så overvejer du at se serien, så var det måske en idé at læse bogen først.

 

Ormehuller og tidsrejser har altid været et populært motiv i litteraturen, og mange forfattere har stillet sig selv og læserne disse spørgsmål. Her har jeg samlet nogle af de bøger, der beskæftiger sig med emnet.

 

Vil du læse på engelsk? Find spændende bøger om tidsrejser på eReolen Global HER.

 

God tur gennem tiden.