Tema / Overgange i nyere japansk litteratur

Overgangen mellem fantasi og virkelighed

Der foregår altså noget i japansk litteratur. Nu har jeg efterhånden læst alt, hvad jeg kan få fingre i - lige fra Murakami til Murata, men jeg bliver stadig overrasket over både handlingsforløbet og karakterernes udvikling og indbyrdes forhold. 

Intet er, hvad det giver sig ud for at være. Der synes at eksistere en evig, underliggende poesi i den japanske skrivekunst, samt en anden opfattelse af tid og af, hvad det vil sige at være et menneske. 

Nutidige japanske forfattere tegner et mørkt, men humoristisk billede af mennesket

Fælles for flere japanske forfattere er deres ubarmhjertige portrættering af det moderne samfund som et sted drevet af et absurd pres og forventninger til individet som bidragsyder. 

For eksempel gifter hovedpersonen i Muratas roman "Døgnkioskmennesket" sig med en helt tilfældig person - bare for at opretholde illusionen om et normalt liv set med samfundets øjne. Men netop fordi individet presses til at begå absurde handlinger, fremstår samfundet ofte som det mest absurde af det hele. 

I "Hullet" af Oyamada flytter en ung kvinde ind i et stort hus på landet med sin mand, der har fået arbejde og er væk hele dagen. I mandens fravær glider kvinden længere og længere ind i en slags drømmeverden eller ned i "hullet", mens hun stifter bekendtskab med alt fra et stort dyr til nogle mystiske karakterer, der bevæger sig et sted på kanten af samfundet. Der sker en slags forvrængning af virkeligheden og en fornemmelse af, at både tid og handling flyder afsted som en doven flod, man absolut ingen indflydelse har på. 

Det er denne overgang fra samfundsyder til et dyr i et hul (næsten), der er så vild og som føles særligt japansk. Så har du lyst til at blive udfordret og forundret, så har jeg her samlet nogle af mine personlige favoritter inden for nyere japansk litteratur - god fornøjelse!

/Signe, Frederikssund Bibliotekerne