
Tema / Pas på dig selv - også i eksamensperioden
Mange elever oplever et stort pres i eksamensperioderne. Det er de færreste, der synes, at eksamenerne er særligt sjove, da det for de fleste primært er lig med meget stress og alt for lidt søvn op til aflevering. Problemet er netop, at for mange elever presser sig selv for hårdt, og det er bestemt ikke sundt. Derfor er der heldigvis måder, hvorpå hjernen kan holde sig skarp til eksamen, men også stadig nå at slappe lidt af.
Det er ikke længe siden, jeg selv var kandidatstuderende, og jeg husker tydeligt, hvor stressende eksamensperioder kan være, og hvor lidt overskud man har til at foretage sig noget som helst andet end at tænke på opgaveskrivning og repetere læsestof.
Giv dig selv en pause
Når man som studerende har travlt med eksamensstudier, kan man nemt glemme at passe på sig selv (eller man kan føle skyld over at gøre det). Det er dog vigtigt at tage et skridt tilbage og praktisere egenomsorg for at hjælpe dig selv med at håndtere stress og gå til eksamen med mere overskud. Men hvor skal man begynde, for afslapning ser anderledes ud for alle? Nogle slapper bedst ved at lave noget kreativt som håndarbejde, madlavning og alt derimellem. Andre kobler bedst af ved at se en god film. Noget der fungerer godt for mig, er at gå en tur med en god lydbog i ørerne.
Derfor får du her en række gode lydbøger og podcasts, som du kan finde frem, når du har brug for at holde velfortjent pause fra eksamenslæsningen.
God fornøjelse!