
Tema / Podcast: De mystiske dyr
Drager, Bigfoot, søslanger og flyvende fossiler. Der er gennem historien opstået de mest hårrejsende obeservationer fra alle verdenshjørner af mystiske væsener, og mange er endda blevet spottet gennem århundreder. Men hvad er op og ned i historierne? I podcastserien "De mystiske dyr" tager vært Mikala Rosenkilde dig med på en rundrejse i de kryptozoologiske observationer fra ind- og udland op gennem historien.
Dyr, der ikke burde findes
Mikala Rosenkilde, der fortæller og komponerer serien, har studeret dyreadfærd og er såkaldt kryptozoolog (en person, der forsker i dyr, som ikke burde findes). Så læn dig tilbage og giv dig hen til de underholdende og velresearchede historier om de særeste dyr, som gennem tiden har skabt frygt og undren i forskellige dele af verden.
God fornøjelse!