Tema / Prisbelønnede lydbøger på engelsk

Vidste du, at de bedste lydbøger også kan få en pris i USA? Nye engelsksprogede lydbøger er ikke altid kun en oplæsning af bogens tekst, men kan også være dramatiserede fortællinger, der giver nye dimensioner til litteraturen.  
 

Årets bedste engelsk-sprogede lydbog
I USA bliver der hvert år uddelt priser til de bedste lydbøger, og bl.a. uddeles en ‘Audie Award’, en slags lydbøgernes Oscar. I 2019 vandt den historiske roman ‘Lincoln in The Bardo’ af forfatteren George Saunders prisen som The Audiobook of The Year 2018. Den er et godt eksempel på, at lydbøger kan give dig en helt særlig lydoplevelse, fordi hele 166 skuespillere og musikere har været involverede i indspilningen af lydbogen.
Romanen handler om Præsident Abraham Lincoln og hans 11-årige søn, der dør af tuberkulose. For at sige et sidste farvel opsøger Lincoln sønnen i Bardo - en overgangstilstand mellem død og genfødsel. Far og søn er ikke alene, og det bliver en lang nat, for omkring dem i krypten er der et væld af stemmer fra spøgelser og ånder, der har meget at fortælle. Romanen handler om det eksistentielle spørgsmål: hvordan skal vi leve og elske, når vi ved, at alt har en afslutning?
 

Bedste biografi som lydbog
Prisen for den bedste biografi gik til Born to Run, oplæst af Bruce Springsteen selv. Han fortæller historien om sit liv med ærlighed og humor.

Bedste fantasy roman som lydbog
Indenfor fantasy genren vandt The Strange Case of the Alchemist’s Daughter, som er inspireret af  klassikere indenfor detektiv- og mysteriefortællinger.  
 

Herunder er et udvalg af andre prisbelønnede eller nominerede engelske lydbøger med gode oplæsere på eReolen Global.