Tema / Privatdetektiven er andet end en nysgerrig gammel dame

Privatdetektiven, som vi kender fra klassiske krimier af Agatha Christie eller Dorothy L. Sayers, har altid fængslet læseren. Vi kender f.eks. amatørdetektiven Sherlock Holmes - den lidt rastløse mand fra overklassen, som har for meget fritid, og som synes, det er sjovt at opklare kriminalgåder.

Detektiven af i dag er en ganske anden type. Den hårdtarbejdende detektiv bruger timer på overvågning eller langsommelig efterforskning. Detektivjobbet er ikke længere et bijob eller en sjov hobby. Nu er det et hårdt og til tider kedeligt arbejde (læs f.eks. Sue Graftons serie).

Der findes dog også stadig ’amatørdetektiver’ i de nyere krimier. Altså personer, der ved et tilfælde falder over en krimigåde og sætter sig for at opklare den. For de er så nysgerrige, at de bare skal finde svaret bag gåden. Måske derfor er det ofte  journalister, der opklarer sagerne i de moderne krimier.

Men der er også andre brancher, som kaster sig over detektivsagerne i krimierne herunder. I Lotte Petris krimier er det f.eks epidemiologen Selma Eliassen, der opklarer sagerne om biologisk terror. Thomas Rydahl har taxachaufføren Erhardt til at opklare sagerne i sine krimier.