
Tema / Redaktøren anbefaler: Autofiktionens "virkelighed"
”Autofiktion” har nok været den største tendens i dansk litteratur i de seneste 20 år. Men hvad er autofiktion, hvorfor er genren så interessant, og hvad er de mest spændende autofiktive romaner på eReolen?
Hvad er autofiktion?
I autofiktive romaner blander forfattere fiktion og virkelighed. De skriver med afsæt i eget liv, men vælger at fiktionalisere deres erfaringer i større eller mindre grad. Som tommelfingerregel kan man sige, at der er tale om autofiktion, når der på forsiden af en bog står ”roman”, men der ellers er navnesammenfald mellem bogens forfatter, fortæller og hovedperson. Således nedbrydes modsætningen mellem fiktion og virkelighed.
Selvom vi har set adskillige autofiktive værker i de seneste 20 år, så kendes genren fra langt tidligere. Fx kunne man vel godt kalde kongedatteren Leonora Christina Ulfeldts Jammersminde fra 1600-tallet for autofiktion.
Hvorfor er genren interessant?
Netop Jammersminde er et glimrende eksempel på, hvad autofiktion blandt andet kan: Med bogen genvandt Leonora Christina en del af kontrollen over sin person- og livsfortælling, som ellers blev smudset noget til, da hun på grund af anklager om, at hendes mand, Corfitz Ulfeldt, var landsforræder, blev fængslet i Blåtårn på Københavns Slot i perioden 1663-1685. Det var, mens hun var indespærret, at hun skrev Jammersminde.
Siden Leonora Christinas tid har adskillige forfattere benyttet romanformatet til at gøre noget, der svarer til det, hun gjorde: Fortælle deres historie om deres liv fra deres sted i verden. Faren er, at det bliver noget privat navlepilleri, men når det lykkes bedst, bliver selv det mest personlige universelt og det litterære niveau præcis lige så højt som indenfor alle mulige andre genrer.
Autofiktionen besidder dog et ekstra krydderi: Nedbrydningen af forholdet mellem fiktion og virkelighed er en drillende leg med, at vi læsere ofte er uhyre interesserede i, hvor stor en del af en roman, der er sand, og hvor stor en del der er opfundet. Legen kan frustrere, men den er også dragende og tvinger os til at reflektere over, hvornår vi overhovedet kan tale om én sandhed: Findes der nogensinde én objektiv erfaring af en hændelse, hvad end vi taler om nyhedsmedier, hverdagssamtaler eller familieanekdoter?
Som læser af autofiktion er det følgelig interessant at overveje, hvad det selvbiografiske gør ved vores læsning, samt hvad og hvorfor forfatterne har valgt at fiktionalisere.
Nedenfor finder du en række interessante og velskrevne autofiktioner. God læselyst!
Mathias Emil Stenrøs, Husum Bibliotek & eReolen