
Tema / Redaktøren anbefaler bøger om kendte personer
Kan du godt lide at læse om virkelighedens verden? Om kendte personer, der har gjort en forskel?
De fleste forbinder måske ikke biografier med børnebøger, men der findes rigtig mange gode og intressante bøger, hvis du er nysgerrig og elsker at læse om dine idoler eller om spændende mennesker. Læs fx serien ”Kender du?” af Christian Mohr Boisen med illustrationer af Rasmus Juul. Der er indtil videre fire bøger i serien, og de handler om Barack Obama, J.K. Rowling, Astrid Lindgren og Christian 4.
Eller læs ”Verdens vildeste børn” og "Vi ændrer verden: 30 historier om modige børn" om børn, der har forandret og forbedret verden. Det kan børn nemlig! Læs om Mozart, som skrev symfonier allerede som barn, om drengen Kieron, der som seksårig begyndte at tegne for sjov og året efter solgte alle sine malerier på en udstilling på bare 14 minutter. Eller drengen Mark, der opfandt et samtaleanlæg hjemme, så hele familien kunne tale sammen. Denne idé blev senere til Facebook. Og så er der selvfølgelig Greta Thunberg, der strejkede for klimaet og fik børn fra hele verden til at følge efter.
God læselyst!