Tema / Redaktøren anbefaler: Spøgelseshistorier

Der er noget ved med spøgelseshistorier.

Spøgelser er ikke så romantiske som vampyrer eller monstrøse som f.eks. varulve. De er ikke så fysiske som andre monstre. Der er ikke et superstar-spøgelse som Dracula. Men de har altid været der, og de vil blive ved med at være der - lige på kanten af, hvad man kan se eller høre. De har ventet i mørket, siden bålet blev opfundet.

For mig hænger spøgelser gerne sammen med gamle bygninger. De kan selvfølgelig findes i mange andre historier, men fugtige gange, stenvægge og mørke kældre er nu engang de perfekte steder til en hjemsøgelse. Væggene driver af historie, og de døde vender tilbage.

Derfor har jeg fundet tre romaner, der på vidt forskellige måder lader de døde vende tilbage i klassiske omgivelser.

SKRUEN STRAMMES

Et engelsk gods langt ude på landet. To forældreløse børn. En guvernante, der langsomt begynder at tro, de er hjemsøgte - og onde. Det er oplægget til en klassiker indenfor genren, Henry James' "Skruen strammes" fra 1898. Det er en historie, der stiller mange spørgsmål og sår tvivl i både læseren og guvernantens sind.

EN STORMNAT

Martin Schjönnings "En stormnat" udkom i år, men foregår i 1948. Der er levemanden Johannes Storm på vej over Fyn, da et voldsomt uvejr strander ham på den gamle herregård Skovsbo. Og bag de gamle mure må han indse, at der findes andre krige end menneskenes. En roman, der bruger en hjemsøgt dansk lokation som udgangspunkt for en spændende stiløvelse.

CELESTINE

Olga Ravns "Celestine" er sin helt egen i forhold til de andre to titler her. Den foregår i nutiden, men blander hovedpersonens opgør med sin egen barndom sammen med slotsspøgelset, der har lagt navn til bogen. Her er spøgelset helt anderledes, og i stedet for usikkerhed og gys står man med en bog, der er smuk og gådefuld, til tider lyrisk.