Tema / Redaktøren anbefaler udviklingsromaner
Jeg kan godt lide at følge et menneskes udvikling, hvor de ofte må igennem op- og nedture, men forhåbentligt lander et godt eller i hvert fald bedre sted. De tre romaner jeg har valgt, handler alle tre om drenge, der vokser op med dårlige odds, en hård start på livet og ensomhed, og må starte rejsen mod voksenlivet tidligere end de burde, og også deres forsøg på at bryde den sociale arv.
Det er tre udviklingsromaner, som har gjort stort indtryk på mig, håber også de vil gøre det på dig!
/ Ane, Holbæk Bibliotekerne
Demon Copperhead af Barbara Kingsolver
Hold op en historie af episke dimensioner - lidt over 600 sider om drengen Demon (eller Damon) Copperhead (på grund af hans røde manke), der vokser op med en ung mor i en trailerpark i Virginia sidst 1980'erne. Moren kan dårligt tage vare på sig selv, så Demons opvækst er hård og præget af svigt, fattigdom og vold. Særligt morens mand Stoner gør livet surt for Demon. Der er gode naboer, men de har også deres at kæmpe med.
Demon havner i forskellige plejefamilier, hvor han sulter og bliver udnyttet som gratis arbejdskraft. Da al håb synes ude får han kontakt til sin farmor for første gang, og lykken ser endelig ud til at vende. Demon har mange talenter, for eksempel er han rigtig god til at tegne og spille fodbold. Han spilder dem desværre ofte på druk og stoffer, og vi følger ham gennem nogle ret turbulente ungdomsår.
En hård fortælling om et liv på bunden med tab og svigt, men også om håb og kærlighed.
Stillidsen af Donna Tartt
Det er ikke særlig ofte der er nyt fra amerikanske Donna Tartt, men når der er, er det altid godt!
Dette er endnu en moppedreng på over 800 sider, men hvilke sider! Stillidsen er en velskrevet fortælling om Theo, der som 13-årig mister sin mor i en eksplosion på et kunstmuseum i New York. Han overlever selv på mirakuløs vis, og kommer i besiddelse af et værdifuldt kunstværk "Stillidsen" (forestillende en fugl, malet af Carel Fabritus, en af Rembrandts elever), som moderen elskede, og som senere trækker Theo ind i kunstens kriminelle underverden.
Vi følger Theos dannelsesrejse helt ned på bunden og op igen; og det kunstneriske miljø kombineret med den kriminelle verden giver bogen en helt særlig stemning
Shuggie Bain af Stuart Douglas
Den korteste roman af de tre jeg har valgt er Shuggie Bain på knap 500 sider. Ligesom med Demon Copperhead er vi i 1980'erne, denne gang blot i Glasgow, hvor vi følger en følsom drengs hårde opvækst med en alkoholiseret mor og fraværende far. Glasgow i 1980'erne var præget af høj arbejdsløshed, og troen og håbet for fremtiden nærmest væk.
Shuggie ligner ikke den traditionelle dreng, han er følsom og kan lide at danse, og han er isoleret med sin fordrukne mor og tilfældige mænd. De bor i et råt kvarter, hvor vold, misbrug og fattigdom dominerer, og hvor det ikke er populært at skille sig ud.
Der sker mange frygtelige hændelser, og stakkels Shuggie prøver at holde sammen på sin lille familie, men må magtesløs se til, mens moren styrer stadig mere sikkert mod bunden. En rå og brutal roman, men også nuanceret, da forholdet mellem mor og søn er skrevet med nænsom pen, og kærligheden fornemmes fra dem begge. Det er menneskernes handlinger der er forfærdelige, ikke menneskerne selv.