Tema / Romaner, der går helt tæt på

Kender I de romaner, der kryber helt ind under huden på én? De bøger, der går helt tæt på mennesker, sygdom, overgreb, misbrug, svigt, savn, hverdagen, kærligheden... Det gør disse bøger, der alle har et meget personligt islæt.

God læse- og lyttelyst!

Ane / Holbæk Bibliotekerne

Kærlighed og kræft 

Alt kørte for Maria Gerhardt (1978-2017): jobbet som dj i det københavnske natteliv som Djuna Barnes og kærlighedslivet, hvor hun endelig havde fået sit livs udkårne, Rosa, efter mange års forelskelse. En mørk skygge kaster sig dog hurtigt over Maria og hendes nærmestes liv: hun har brystkræft. I Der bor Hollywoodstjerner på vejen og Transfervindue hører vi om Marias liv råt for usødet. Vi hører om kærligheden til Rosa og sønnen Bjørnstjerne, festerne, angsten, dagene på Rigshospitalets kræftafdeling, vi hører om livet og døden. Det er godt skrevet og svært at lægge fra sig.

Religion og seksualitet

Fatima Daas (f. 1995) er en algerisk-fransk forfatter, der debuterede på dansk i 2022 med Den yngste. Daas mente, at hvis der ikke findes bøger om én, må man skrive dem selv, og det gjorde denne unge muslimske og lesbiske kvinde, hvis liv er præget af følelsen af at være forkert og kampen for at finde sin plads i verden og forene sin religion med sin seksualitet. Bogen består af forfatterens opvækst og ungdom i korte glimt, og kan derfor læses som små individuelle tekster, men tematisk hænger de sammen.

 

Glenn Bech (f. 1991) kom sidste år med det glødende lyriske værk Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Et opgør med sociale klasser og et kampskrift med en personlig og politisk harme, som det er svært at sidde overhørig.

 

Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) rystede mange med sin bog Det bliver sagt, hvor han fortæller om tre års krænkelser, han blev udsat for af en pædofil vaneforbryder, og hvordan det er at leve videre med det som ung og voksen. Kristian bliver introduceret for sex uden at være klar til det, det er et grusomt emne, og et emne, han var én af de første til at skrive om i romanform tilbage i 2001. Svigtene fra familien og systemet er nærmest lige så hårde at kapere for den unge Kristian som de seksuelle krænkelser. Godt det blev sagt! 

Mest af alt holder jeg af hverdagen

Det er svært ikke at tænke på norske Karl Ove Knausgård (f. 1968), når vi taler om romaner, der går helt tæt på. I hans seksbinds-mastodontværk Min kamp virker det, som om vi er med overalt, hvor Karl Ove går, både fysisk, men også i tankerne. Det er filosofiske betragtninger krydret med hverdagsliv. Det er svært ikke at blive grebet og imponeret af dette ambitiøse projekt. 

Krig og fred - erindring og traumer

Haidar Ansari (f. 2001) har skrevet digtsamlingen Institutionaliseret om hans vej ind og ikke mindst ud af kriminaliteten. Det er stærkt, især beskrivelserne af det danske fængselsvæsen og livet 'på gaden'.

 

Birgithe Kosovic (1972) skriver i Det, du ikke vil vide en biografisk slægtsroman om hendes dansk-jugoslaviske families historie i krig og fred og om forholdet til hendes far, hvis krigstraumer siver videre til næste generation og forgifter relationerne med den tætteste familie. 

 

Linn Ullmann (f. 1966) går også erindringens vej i sin seneste roman Pige, 1983, hvor hun prøver at samle den, hun var, og den, hun er. Vi hører om et stærkt, men ikke ukompliceret mor-datter-forhold, og vi hører om forholdet til en voksen mand i Paris, dengang hun var pige i 1983. Var det et overgreb? Ullmann skriver virkelig smukt og nærmest sitrende, ikke klynkende, men reflekterende og smukt. 

 

Jesper Stein (f. 1965) kender de fleste af os nok fra krimihylderne eller i hans virke som journalist. I 2020 gik han en anden vej med Rampen, en bog om hans opvækst, hvor faderen forlader familien for at flytte sammen med en af sine studerende, hvilket sender moderen ud i et alkoholmisbrug, og hvor den unge Jesper er ladt alene. De, som er fra Århus og omegn vil sikkert kunne kende flere af de geografiske beskrivelser. Jeg er meget begejstret for denne bog!

Psykisk sygdom

Der er skrevet mange gode bøger om psykisk sygdom, men en af dem, jeg stadig vender tilbage til, er Karen Fastrups Hungerhjerte, der handler om at have personlighedsforstyrrelsen borderline og leve med den sårbarhed, der følger med. Vi følger Karen fra den dag, det hele eskalerer, og hun bliver indlagt på et psykiatrisk center, udredningen og det at leve med denne nye erkendelse. Samtidig med hovedhistorien kommer glimt af fortiden: opvæksten, kærester, børn, der er med til at fortælle det hele billede af Karen.