Tema / Sci-fi - et spejl for nutiden

Genren science fiction har eksisteret i mere end 100 år, og den drager og fascinerer fortsat læsere i hele verden. Årsagen er nok, at genren gør det, den altid har gjort og er rigtig god til: bruger videnskabelige landvindinger, den teknologiske udvikling og forestillinger om fremtiden som et spejl for nutiden. Sci-fi-genren inden for litteratur står i åbenlys gæld til videnskaben, men inspirerer samtidig forskere og videnskabsfolk. Desuden er den med til at gøre videnskab forståelig for mennesker uden en videnskabelig uddannelse og sætte debat i gang om konsekvenserne af udviklingen inden for teknologi og videnskab.

 

Science fiction-genren historisk set
Det mest kendte eksempel på en sci-fi-fantasi, der senere blev til virkelighed, er nok Jules Vernes roman ”Rejsen til Månen” (1865), som han skrev mere end 100 år før, det første menneske satte sin fod på Månen.

Den engelske forfatter H.G. Wells tog rejseromanen et skridt videre med den banebrydende roman ”Klodernes Kamp” (1898), hvor teknologisk overlegne Marsboere angriber Jorden – et tema, der er gået igen utallige gange siden.

I 1930'erne udkom adskillige litterære værker inden for sci-fi-genren både i USA og Europa, hvor det især var den pessimistiske modpol til utopien, nemlig dystopien, der var i fokus. Aldous Huxleys ”Fagre nye verden” (1932) og George Orwells ”1984” (1949) er eksempler herpå.

I de seneste 30 år er genren blevet kraftigt præget af computerens centrale rolle, og i 1980'erne opstod undergenren ’cyberpunk’, en postmoderne bevægelse, der kombinerede avanceret videnskab, informationsteknologi og kybernetik med en verden i sammenbrud styret af multinationale korporationer. William Gibsons cyberpunk-roman ”Neuromancer” fra 1984 (dansk: ”Neuromantiker”, 1993), der beskriver og problematiserer de nye elektroniske, virtuelle verdener, kom til at definere cyberpunken i den brede offentlighed.
 

Nyere dansk sci-fi
Ny dansk sci-fi-litteratur som Kasper Colling Nielsens ”Den danske borgerkrig 2018-2024” (2013) og ”Det europæiske forår” (2017) behandler problematikker som klimaforandringer, overvågningsteknologi, big data, genteknologi. Flere andre nutidige danske stemmer gør brug af science fiction-genren, når de blander sig i samfundsdebatten; det gælder f.eks. Olga Ravn med romanen ”De ansatte” (2018), der kritisk beskriver en tilværelse defineret ud fra arbejde og effektivitet, og Peter Adolphsen, der med sin ”Rynkekneppesygen” (2017) prikker til vores velordnede og måske for pæne og kontrollerede, danske samfund.

Se alle science fiction- bøger på eReolen her. 

(Kilde: faktalink.dk)