Tema / Shirley Jackson - at (gen)opdage et forfatterskab
Der er en særlig glæde i at genopdage et forfatterskab - at finde tilbage til en stemme, der talte til én for mange år siden og viser sig stadig at gøre det. Her tænker jeg ikke på den rent nostalgiske oplevelse, selv om den har sin egen værdi, men oplevelsen af at åbne en bog og finde både den gamle fryd og en helt ny glæde.
Min seneste oplevelse på det område har været med Shirley Jackson, som forlaget Alhambra har introduceret til de danske læsere over de seneste par år. og hvoraf tre titler findes her på eReolen.
Førhen har man på dansk kun kunnet finde Jackson i novelleform, men kun en meget lille del af de historier, hun skrev i 40erne og frem til sin død i 1968. Resten - og romanerne - har man måttet ty til de engelske udgivelser for at læse. Det er der rådet bod på nu, og dette er min klare opfordring til at stifte bekendtskab med (eller genopdage) et forfatterskab, der måske nok er dystert, men også vil liste sig under huden på læseren.
Romanerne
"Fuglereden" følger Eizabeth Richmond - hun lever et roligt liv med sin excentriske tante og et arbejde på museet, men begynder at få voldsomme anfald og må snart indse, at hun ikke er alene i sin egen krop. Som mange af Jacksons historier er det et sitrende portræt af livet bag de pæne vinduer, fortalt med en foruroligende stemme, men også sin egen humor.
"Vi har altid boet på slottet" fortælles af Merricat. Den unge kvinde lever sammen med sin agorafobiske søster og en sygelig onkel i et stort, faldefærdigt hus. Den nærliggende landsby har udstødt den lille familie efter grusomme hændelser i fortiden, og langsomt åbnes der op for både deres liv nu og det, der bragte dem hertil. Her rammer Jackson en mere gotisk tone end "Fuglereden", da alt syntes bygget på et fundament af hemmeligheder og fortielser, fortalt gennem en ung kvinde, der er helt sin egen.
"Mørket i Hill House" er (i al fald i mine øjne) Jacksons mesterværk og også den del af forfatterskabet, jeg tidligere havde mødt - nok den stærkeste spøgelseshistorie i romanform overhovedet. Fire mennesker flytter ind i Hill House - men huset selv virker som romanens femte person. Her er ingen pludselige chok og ting, der råber bøh, men en roman, der leder os ind i sine personer og ind i Hill House, hvor mørket venter.
"Mørket i Hill House" var mit første møde med Jackson, men de danske oversættelser har givet mig grund til at læse videre i forfatterskabet, og det er jeg evigt taknemmelig for. Jackson var en forfatter, der beskæftigede sig med tilværelsens vrangsider, men gjorde det så overbevisende og let, at hendes bøger virker friske og levende den dag i dag, næsten tres år efter hendes død.