Tema / Skal du med til Fantasyfestival?

Mjød, magi og middelaldermarked

I denne weekend (d. 14.-15. september) skiftes bogreolerne og låneskrankerne på Esbjerg Bibliotek ud med trolde, magi og middelalderboder, når dette års Fantasyfestival løber af stablen. Det bliver to skønne dage fyldt med originale kostumer, spændende foredrag og rig mulighed for at købe sig fattig i lækre fantasybøger, mjød og merchandise. Vi skal selvfølgelig også med, og vi ser frem til at få en masse gode snakke med jer på eReolens stand. 

 

Helt tæt på kendte fantasypersonligher

Når du ikke får en sludder nede på eReolenstanden, kan du opleve foredrag med fremtrædende fantasypersonligheder som Malene Sølvsten, Troldspejlets Jacob Stegelmann og Mette Finderup. Du kan også kaste dig ud i en omgang rollespil, tage et slag Hearthstone eller være med, når Folkene bag podcasten FilmSnak tager Game of Thrones under kærlig behandling

Se hele programmet her.

 

Fantasyfestival på eReolen

Hvis du gerne vil være forberedt til tænderne eller bare ikke har mulighed for at deltage i dette års festival, kan du med fordel besøge vores inspirationsside, der er dedikeret til fantasylitteraturen. Her finder du blandt andet bøger fra en række af festivalens foredragsholdere og deltagende forfattere samt anbefalinger til din næste magiske læseoplevelse.

Vi håber at se en masse af jer i weekenden! 

 

Selve entreen til festivalen er gratis, mens der skal købes billetter til aktiviteteterne. Se priserne her .