Tema / Snorre anbefaler

Hver dag i december åbner vi en låge i eReolens julekalender, og bag hver låge finder du en boganbefaling til de lange vinteraftener fra eReolens redaktion. I dag, den 11. december, er det Snorre, der står for anbefalingen. Snorre er børneanmelder på eReolen Go og en af de medvirkende i den nye webserie Suget ind, som bl.a. kan ses på Youtube.

 

Vildheks af Lene Kaaberbøl

Bogen Vildheks handler om pigen Clara, som finder ud af, at hun er en heks og kan tale med dyr. 

Jeg vil klart anbefale Vildheks, fordi den er virkelig spændende. Når man går i gang med den, bliver man bare nødt til at læse videre og videre. 

 

Jeg kan godt lide de magiske ting, Clara kan. Det er ret sejt, at hun kan kalde på dyr og tale med dem. Det er bare en helt vildt spændende bog, som er svær at lægge fra sig. Der sker hele tiden noget!

 

/ Snorre, børneanmelder på eReolen Go