Tema / Sommeren 1943

Den 29. august 1943 ophørte samarbejdet mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt.

Den danske flåde blev forsøgt sænket. Der udbrød ildkamp mellem danske og tyske soldater. Det blev starten på seks hårdere uger for den danske befolkning.

Henover sommeren havde der været flere og flere sabotageaktioner rundt i landet. Der var kommet flere og større strejker, og oprøret havde spredt sig til flere steder i landet. Den danske regering kunne ikke stoppe urolighederne, som efterhånden nærmede sig voldsomt oprør fra befolkningens side.

I slutningen af august kom den tyske rigsbefuldmægtigede retur til Danmark med krav fra Hitler om, at der blandt andet skulle indføres strejkeforbud, undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Det nægtede den danske regering at efterkomme, hvorfor samarbejdet med besættelsesmagten ophørte.

 

Jeg har fundet nogle bøger frem om tiden under krigen, hvis du har lyst til at læse mere.