Tema / Stærke skæbner

Jeg har et par hjertevarme romaner med historisk islæt i ærmet, fyldt med kærlighed, liv og glæde, men også mørke, længsel og melankoli. Det er skæbnefortællinger med grobund i virkelige personer og slægter.

Efterårsbogen af Johanna Venho

Efterårsbogen er en hyldest til afdøde finske Tove Jansson (1914-2001), men jeg synes godt, at man kan læse bogen uden at vide en masse om Tove Jansson og hendes liv og levned.

Romanen følger to spor. I det ene spor er vi i en hytte på skærgårdsøen Klovharu, hvor Tove Jansson og hendes partner Tuulikki Pietilä har tilbragt næsten 30 somre sammen. Tove er blevet 77 år gammel, der er tre dage tilbage af den sidste sommer, de to vil tilbringe på øen nogensinde, det er tid til at lukke ned for sidste gang. De skal pakke ikke bare huset ned, men et helt voksenlivs somre sammen og aldrig komme tilbage. Mens de pakker og tager afsked, ser Tove tilbage på et langt, eventyrligt liv med kunst og litteratur, kærlighed, modgang og diskrimination, og selvfølgelig et liv fuldt af mumitrolde.

Spor to følger den unge Maria, der læser biologi på universitetet, men har svært ved at samle sig om studiet. Hun drømmer om at gøre noget for miljøet og om kunst, der gør en forskel. Hun drømmer også om at møde sit idol Tove Jansson, så da hun opdager, at universitetet udbyder et sommerkursus i nærheden af Klovharu, slår hun straks til. Hun skriver et brev til Tove, som hun håber, forfatteren vil læse, og så tager hun af sted. Da hun møder Tove, åbner en ny verden sig for hende.

Jeg blev varm indeni og en hel del klogere på Tove, kunsten og litteraturen.

Frida Kahlo og livets farver af Caroline Bernard

Denne skønne roman er en del af serien "Stærke kvinders skæbner", og det er lige hvad mexicanske Frida Kahlo (1907-1954) var, en stærk kvinde med en lige så stærk skæbne.

Vi er i Mexico i 1925. Efter en voldsom ulykke, der i lange perioder binder hende til sengen, må den unge Frida Kahlo opgive sin drøm om at blive læge. Hun forelsker sig imidlertid i det noget ældre malergeni Diego Rivera, og sammen med ham dykker hun i stedet ned i kunstens verden.

Deres forhold er ikke en dans på roser, og Frida må gøre op med sig selv, om hun kan leve i et åbent forhold og dele Diego med andre kvinder. I lang tid står hun også i skyggen af sin mands kunst, men kæmper for at opnå anerkendelse. Livet giver hende voldsomme ar på både krop og sjæl, og Frida må sande, at lykken kun er til låns.

En varm og rørende bog om kunst og kærlighed og alt det midtimellem. Frida og hendes kunst lever i den grad videre, og Frida står som et lysende ikon.

De unævnelige af Trisse Gejl

Jeg har ikke læst alt, hvad Trisse Gejl har skrevet, men det behøver man heller ikke for at læse denne vidunderlige og velskrevede biografiske roman, hvor Trisse reflekterer, binder sløjfer og samler op på et helt liv i litteraturens, kærlighedens og livets tegn. Både nye og gamle fans kan starte her.

Trisses søn spørger, hvorfor hun ikke har fortalt det hele i sine bøger. Men alt står jo i mine bøger, svarer hun. Eller gør det?

Trisse beslutter sig for at begive sig bagud i tid og kigger på sin barndom, ungdom og sit forfatterskab i den overbevisning, at det har hun da. Men der viser sig fortielser, situationer, begivenheder og personer, hun aldrig har nævnt og dermed givet videre til næste generation. Hvad og hvem har bremset hende?

Bogen består af ni kapitler, der indrammer de livssituationer, hendes første ni romaner opstod i. Det er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det, vi ikke taler om, og det, der sætter varige, men usynlige mærker. Et liv, der er formet af mange vilde oplevelser, af glæde og smerte - og af refleksioner over alt det unævnelige på godt og ondt.