
Tema / Stemmer, der (også) vil forandre verden
De kommende uger sætter Danmarks biblioteker og DR fokus på Grundtvig og hans betydning under overskriften "På grund af Grundtvig". Grundtvig formulerede flere af de tanker, vores samfund står på skuldrene af i dag: Fællesskab, folkets frihed og demokrati. I denne artikel kan du blive klogere på Grundtvig - og alle de nutidige stemmer, der ligesom ham forsøger at forandre verden.
Grundtvigs visioner om fællesskab, folkets frihed og demokrati er fundamentale for de værdier, vores samfund hviler på i dag, og de er integrerede dele af vores hverdag – fra skolen til kirken, højskolen, Folketinget, bibliotekerne og mange andre steder. "På grund af Grundtvig" formidler demokratiet i den bredeste forstand og sætter fokus på Grundtvig på helt nye måder.
Herunder har vi fundet en række bøger fra nogle markante og stærke stemmer, der ligesom Grundtvig forsøger at forandre verden og arbejde for frihed og fællesskab. Vi har også fundet nogle gode biografier om Grundtvig selv og hans vigtige arbejde.
Læs meget mere om DR's dækning og programmer i forbindelse med temaet på DRs hjemmeside (eksternt link) - og tjek, om dit lokale bibliotek ikke også har Grundtvig på programmet de kommende uger.
God læselyst!