Tema / Storm P.: Midt i grøden af dagligdag er der også eventyr

Tegneren og humoristen Storm P. (1882-1949) er for mange blevet synonym for dansk humor og bladtegning. Men manden bag den gakkede og fantasifulde streg, Robert Storm Petersen, var i virkeligheden meget mere end en produktiv bladtegner. Han var også skuespiller, maler, forfatter og ”ordekvilibrist” – og så var han morsom i en superliga for sig, mener museumsinspektør på Storm P. Museet, Nikolaj Brandt.

D. 6. marts i år var det 70 år siden Storm P. døde. I den anledning har forlaget Alvilda i samarbejde med Storm P. Museet udgivet hans Samlede fortællinger som e-bøger. På denne lidt dystre jubilæumsdag ringer jeg til museumsinspektør Nikolaj Brandt for at høre lidt mere om, hvorfor Storm P. blev så folkekær, og hvorfor han stadig er relevant i dag. Men allerførst er jeg interesseret i at høre, hvad Nikolaj Brandts eget forhold til multikunstneren er:

”Han er en kunstner og humorist, som bliver ved at vokse på mig med årene. Min egen far var begejstret for Storm P., men jeg havde ikke forsket i Storm P., da jeg begyndte som museumsinspektør. Jeg elsker hans streg og hans ”crazy-humoristiske” side, så det er fantastisk at arbejde med det – plus at han er så central en person i Danmark og har fået så stor betydning for danskerne. Det er noget, jeg bliver ved med at fascineres over, hvad det egentlig er han kan, som giver ham så stor gennemslagskraft.”

En ener, man kan spejle sig i

Hvad er det så, han kan ham Storm P., og hvorfor blev han så elsket af det danske folk?

”Det er nok fordi, han ikke kun er rund og hyggelig, han er også en ener, man kan spejle sig i,” svarer Nikolaj Brandt. Derudover mener han, at en del af svaret skal findes i hans humor og komiske talent:

”Han var også morsom i en superliga for sig. Og det må jo stå til troende, når vi kan læse, at han som improviserende scenekunstner kunne lægge en hel sal ned af grin - altså han kunne simpelthen få folk til nærmest at brække sig af grin, når han stod alene på scenen eller sammen med en makker. Hertil kan man tilføje, at der nok ikke er nogen opskrift på de sidste 10%, der gør, at folk bliver et fænomen. Han har haft en gennemslagskraft i kraft af sit komiske talent, og så i kraft af sin måde at omsætte en tidsånd på.”

Vores allesammens joke-makker

Som humorist og kunstner var Storm P. eminent til at omsætte eksistentielle og helt alment menneskelige vilkår til tegninger, som enhver kunne spejle sig i – uanset stand og politisk ståsted. Men selvom hans tegninger tog direkte udgangspunkt i hans samtid, betegnede han aldrig sig selv som ”politisk satiriker eller bladtegner”. Nikolaj Brandt fremhæver ham i stedet som en ”humoristisk bladtegner”. Hvor satire ofte er rettet mod noget – fx en politisk agenda, har humoren ofte ikke nogen genstand. "Den omfatter tit tegneren selv eller os selv,” forklarer Nikolaj Brandt. “Han fik den rolle, at han faktisk var én, der fik lov til at lave den der lune, inkluderende humor. Det betyder ikke nødvendigvis, at den er tam og tandløs. Han var helt okay med at være humoristisk bladtegner,” uddyber han. På den måde bliver Storm P. ”vores allesammens joke-makker.” Det kan måske lyde banalt at omtale Storm P. som en ”joke-makker”, men sådan skal det bestemt ikke forstås. Tværtimod, uddyber Nikolaj Brandt, er det udtryk for, at han er ”en der kan frigøre den latter, som er meget mere end bare en vittighed – noget som er inde og røre ved selve det at være menneske. Og det slipper han rigtig godt fra."

Livet er noget, der rammer os alle

Der er altså flere lag i Storm P.s folkelige humor, hvilket med stor sandsynlighed bunder i hans brede og tilsyneladende umættelige interesse for kunst og kultur. Nikolaj Brandt fortæller, at Hr. Petersen var meget belæst i litteraturens klassikere, og at der også mange steder i hans parodier og værker findes referencer, som kræver en vis historisk og litterær ballast for at kunne opfange. Men for Storm P. blev humoren ved med at optræde som det underliggende lag, der vævede alle sporerne i hans lange karriere sammen. Humoren var ikke blot en levevej for ham, det var en måde at anskue tilværelsen på: ”Han siger det selv: ’nogle gange, når jeg ser bagved alting, så er det jeg ser meget, meget sort og meget, meget nedslående.’ Men det han selv mener, han kan, det er via sin humor at mildne tilværelsen.” fortæller museumsinspektøren. Heri ligger nok i virkeligheden svaret på, hvorfor han blev så elsket af sin samtid. Med humoren som sit fornemmeste redskab har Storm P. været i stand til at formidle at ”livet er noget, der rammer os alle med ulykker og erkendelser af forskellig slags.”

”Den lille mand”

Den dag i dag er Robert Storm Petersen stadig kendt for sine underfundige karikaturer, der både bygger på genkendelige samfundstyper, såsom vagabonden, men også Hr. og Fru Jensen. Flere af disse karakterer møder vi i de Samlede fortællinger, fra livskloge vagabonder der drikker sprit fra præparaterne på Zoologisk museum til detektiverne Holm og Madsen (Storms udgaver af Sherlock Holmes og Dr. Watson), hvor Storm P. laver en parodi på den pedantiske og lidt for detaljebevidste detektiv, vi kender fra Sherlock Holmes-serierne.

Skildringen af ”den lille mand”, som gemmer sig i os alle, kom særligt til udtryk i Dagens Flue. De små tegninger, suppleret af en kort tekst, ofte med mange lag af pointer, udkom i Berlingske Aftenavis fra 1939 og frem til Storm P.s død i 1949. Ligesom mange andre af hans kendte bladtegninger, er de udtryk for hans evne til netop at se ”bagved alting”, som Nikolaj Brandt fremhævede, og så viser de ikke mindst, hvordan han ikke kun ser sig selv som en éner, men også generelt er i stand til at se det enestående i alle mennesker: “Hans helte er som regel anti-helte,” fortæller Nikolaj, og ved første øjekast tager de sig måske ikke ud af noget særligt, men ifølge museumsinspektøren sker der ofte det, at når vi kommer ind i hovedet på ”den lille mand” eller kigger nærmere på de absurde situationer, han befinder sig i, så er pointen ”på en eller anden måde, at ’vi er alle sammen, når det kommer til stykket, meget forskellige, meget enestående'. Det er også noget, der appellerer til rigtig mange – at midt i den der grød af dagligdag, er der også eventyr.” Og på den gråklattede onsdag, hvor jeg taler med Nikolaj og vinden stædigt rusker udenfor vinduet, er det nu meget rart at blive mindet om.

Er han så stadig relevant i dag?

Hvis du ikke allerede er overbevist om, hvorfor Storm P. stadig er relevant i dag, så spørger jeg for en god ordens skyld Nikolaj, om hans bud på det spørgsmål:

“Hans værker, hans malerier, hans tegninger ... rigtig mange af dem, synes jeg stadig står deres prøve i dag. Vi behøver ikke på museet at forklare vildt meget historisk. Værkerne har stadig masser af power i deres udsigelseskraft, som noget der stadigvæk er sjovt,” siger Nikolaj. Udover det, siger han, så kan Storm P. som kulturpersonlighed og kunstner give os et indblik i, hvordan det var at være dansker i starten af det 20. århundrede. Hans værker, malerier, såvel som tekster og tegninger, fortæller os noget om dansk identitet, fordi han som sagt var så god til at indfange snerten af en tidsånd. Sidst men ikke mindst, henviser Nikolaj Brandt endnu engang til kunstnerens brogede karriere: “Hvis nu Storm P. kun havde været forfatter, eller han kun havde været en der stod på scenen og var sindssygt morsom hver aften, så er det ikke sikkert, vi huskede ham. Men nu har vi kombinationen af tegninger og malerier, som står som små skikkelige altertavler, som han kaldte sine malerier. Det er noget, der er med til at cementere den betydning, som var langt større end manden selv.“

Hvordan ville Storm P. have set på dagens Danmark?  

Til allersidst kan jeg ikke dy mig for at spørge, hvordan Nikolaj tror, at Storm P. ville have set på dagens Danmark. Et lidt uretfærdigt spørgsmål, kan jeg godt se, og han tøver da også en smule. Men han får alligevel givet et svar, der på alle måder er sød musik i enhver litteraturelskers øre: ”Jeg tror, han ville undre sig over det faktum, at adgangen til viden er så stor, og at så få mennesker benytter sig af den. Der findes næppe noget tidspunkt i verdenshistorien, hvor ting er mere tilgængelige, end de er i dag. Det kunne jeg godt forestille mig, at han ville undre eller more sig over.”

Der findes vel næppe nogen bedre måde at slutte af på, end at opfordre til at suge al den viden til sig, som er tilgængelig derude. Man kan jo passende starte med Storm P.s Samlede fortællinger.

Du kan læse mere om Storm P. og Storm P. Museet her.