Tema / Superhelte og skurke
Det fleste superhelte er bedst kendt fra tegneserier og har da også haft deres begyndelse der. Siden er de blevet så populære, at Hollywood nu spytter dem ud i hobetal i både film- og serieformat. Måske er nogen efterhånden ved at være mættet, MEN hvis du ligesom mig ikke helt kan få nok af dem, så er der her nogle bøger, der alle handler om at være enten superhelt eller superskurk.
Er du træt af helte? Så prøv en superskurk
I lang tid er det superheltene, der har stjålet billedet, men i de sidste år er der udkommet flere bøger, der handler om superskurkene. Her er Vicious af V.E. Schwabb, Renegades af Marissa Meyer og Starter Villain af John Sclazi gode eksempler på, hvordan superskurkene kan være lige så, hvis ikke endnu mere, interessante.
De helt almindelige
En af mine yndlingstroper inden for superhelteuniverset er, når bogen bliver fortalt af den "normale" person. Her er hele T.J. Klunes serie, der starter med The Extraordinaries ret god, fordi den netop er spækket med superhelte, men fortalt fra en ganske almindelig drengs perspektiv. Det er sjovt, sødt og selvfølgelig fyld med superhelte. Det samme gør sig gældende for Vi andre bor her bare af Patrick Ness, hvor hovedpersonen er en ganske almindelig dreng, der lever side om side med heltene, mens han skal få en hverdag til at hænge sammen.
God læselyst!
Emilie, Norddjurs Biblioteker