Tema / Susanne Clod Pedersen: Ny bog i Arnulf-sagaen

Arnulf-sagaen er en anmelderrost vikingeserie på foreløbig seks bind. Den nordiske fortælling om magtkampe, ære, hærfærd og hævntogter oprulles her i sin storladne skønhed og gru, og sagaen er en episk tour de force igennem vikingetiden i årene omkring årtusindskiftet. Fiktion blandes med historisk arvesølv, mens Arnulf vokser fra at være en ilter ung mand til at blive en erfaren og berejst kriger og jomsviking med ansvar for viv og børn. Arnulf-sagaen er baseret på omfattende seriøs research, og fortællingen bringer læseren dybt ind under huden på den autentiske viking.

 

Bag historierne står Susanne Clod Pedersen, født 1967, der er uddannet koncertpianist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og organist. Hun har desuden skrevet serierne om Hialmar og Susannes bog.