Tema / Tove Ditlevsen - på grænsen mellem det selvbiografiske og fiktive

Tove Ditlevsen bevæger sig i sit forfatterskab mellem det selvbiografiske og det fiktive med fokus på angsten og smerten, det  brændte barn og de voksnes psykiske problemer.

Tove Ditlevsens værker var på grund af hendes manglende skolegang inspireret af til dels hendes personlige litterære erfaringer og til dels hendes livserfaringer generelt. Det første bevirker, at hendes lyrik ofte har form af firelinjede strofer med enderim og det andet, at lyrikken besidder et genkendeligt billedsprog hentet fra den nære verden. Men hendes mangel på fornyelse af digtstroferne og hendes traditionelle fremfor modernistiske litterære ståsted gjorde, at hun fra at have været en succesrig lyriker for første gang med digtsamlingen 'Blinkende lygter' oplevede at få en del kritik, og hun blev da også til sin store skuffelse forbigået til Det Danske Akademis Store Pris, der i stedet gik til modernisten Sven Holm. Kun én stemme skilte dem.

Grundet mængden af litterært materiale hentet i hendes eget bagland er det karakteristisk for Tove Ditlevsens værker, at de bevæger sig rundt på grænsen mellem det (selv)biografiske og det fiktive. Dette ses også i hendes nok mest populære bog 'Barndommens Gade', der skildrer det til sig selv overladte barns opvækst i et arbejdermiljø på Vesterbro.

Læs mere om Tove Ditlevsen i Litteratursidens klassikerguide her.

Foto: Gyldendals Fotobibliotek