Tema / Turen går til Norge

Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg er vild med norsk litteratur! For et imponerende antal norske forfattere formår at skabe læseoplevelser, der – som vandreture i det norske landskab – bringer én følelsesmæssigt fra de dybeste dale til de højeste tinder! Men hvorfor er vores naboer mod nord så dygtige til at skrive bøger, og hvilke forfattere kan du med fordel følge i fodsporene på? Det spekulerer jeg over i denne artikel.

Moms og forfatterskoler

Selvfølgelig findes der ikke ét påviseligt svar på, hvorfor der findes så mange gode norske forfattere, men nogle af årsagerne er formentlig kulturpolitiske: For det første har Norge mange forfatterskoler spredt ud over landet, og for det andet er der ikke moms på bøger, hvorfor norske forfattere generelt tjener flere penge end danske. Det giver forfatterne mere tid og større råderum til at skrive. 

Sådanne forhold kan forklare, hvorfor mange nordmænd er dygtige til at skrive, men man må jo også have noget at skrive om!

Litterært brændstof

Udover kærlighed er konflikt og kontrast fabelagtigt litterært brændstof, og det emmer norsk historie og litteratur af!

Eksempelvis er Norge en ung nation, der i århundreder var underlangt andre lande. Således fik Norge sin første grundlov i 1814 efter at have brudt med Danmark. Friheden blev dog kortvarig, for snart derefter blev landet tvunget i union med en anden ærkefjende, nemlig Sverige. Norge blev følgelig først et selvstændigt kongerige i 1905, og efterfølgende har landet endda været besat af Tyskland under 2. verdenskrig. Den norske historie bærer derfor på konflikter, som man kan forestille sig har skabt grobund for refleksioner, der igen kan have inspireret den store litteratur, fx refleksioner over nationalitet, identitet og historiefortælling. 

Kan man derudover ikke forestille sig, at den den storslåede norske natur har været en inspirationskilde? Naturen har traditionelt fyldt meget i norsk litteratur, og kontrasten og konflikten mellem den og kulturen; mellem det traditionelle liv og det moderne, inspirerer utvivlsomt stor kunst. Fundet af olie i norsk farvand har givet forholdet natur/kultur endnu en dimension, da det blandt andet har medført en stærkt voksende og livsforandrende velstand. I hvert fald for dele af befolkningen. For Norge er et stort land, og det kuperede landskab former forskellige liv, hvilket også kommer til udtryk i den mangefacetterede litteratur. Således rummer den både vidunderlige naturbeskrivelser, hverdagsliv og samfundskritik.

Et lille udvalg af store forfattere

Ligesom ovenstående langt fra er en fuldstændig beskrivelse af årsagerne til, hvorfor norsk litteratur er så rig, så følger her en lige så ufyldestgørende række af fantastiske forfattere:

Vigdis Hjort og Karl Ove Knausgård er et par af de fremmeste inden for det, vi i Danmark kalder ”autofiktion”, men som i Norge hedder ”virkelighedslitteratur”. Her fiktionaliseres det virkelige liv, hvilket ofte skaber konflikt og debat – både i forfatternes nære familie og i offentligheden.

I det mere humoristiske spektrum finder man den letlæselige Erlend Loe, mens en række andre forfattere gør sig bemærket ved en markant æstetisk stil, fx den eftertænksomme Dag Solstad, den punktumløse Jon Fosse, den eksperimenterende Gunnhild Øyehaug og den lyriske Linn Ullmann.

Mere traditionelle udtryk finder man hos samtidens store litteraturhåndværkere som Per Petterson, Herbjørg Wassmo, Lars Saaby Christensen og Carl Frode Tiller samt hos en yngre stemme som Helga Flatland. Alle som én står de på den ene eller anden måde på skuldrene af de store klassikerforfattere som Henrik Ibsen, Tarjei Vesaas, Knut Hamsun og Amalie Skram.

Hermed lidt at gå i gang med. God tur og gode læselyst!
Mathias Emil Stenrøs, Husum Bibliotek & eReolen