Ursula Andkjær Olsen

Tema / Ursula Andkjær Olsen

Ursula Andkjær Olsen blev født ind i et hjem med klaver på Amager i 1970. Her boede og voksede hun op sammen med moderen og faderen og sin lillesøster Julie (illustrator i og på ”Have og helvede”, 2010).

 

Mens mange digtere fortæller deres livshistorie som én lang kærlighedsaffære med ordene, er Ursula Andkjær Olsens vej til sproget ikke en motorvej. Det var klaver og klassisk musik, der optog hende langt op i voksenårene. Ursula Andkjær Olsen drømte mest om at blive pianist, mens hun legede hørespil og radioavis med søsteren.

 

I en alder af 25 år oplevede Ursula Andkjær Olsen så pludselig, at hun havde skrevet noget, der lignede lyrik. Fra et studieophold i Berlin sendte hun al sin tekst til Forfatterskolen og blev optaget i 1997. I 2000 kom debuten i form af den litteraturhistorisk skelsættende “Lulus sange og taler”.

 

De efterfølgende 20 år har digteren udgivet en række bøger, heriblandt den kunstneriske og kommercielle succes “Ægteskabet mellem vejen og udvejen” fra 2005. Længere fremme i forfatterskabet er bogen fra 2010, ”Det 3. årtusindes hjerte”, en milepæl. Bogen åbner for modermotivet, der har været centralt for Ursula Andkjær Olsen siden. Udover lyrikken har Andkjær Olsen udgivet sit bearbejdede universitetsspeciale om den danske avantgardekomponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen. I 2009 blev hun mor til sønnen Max, og i 2019 blev hun indsat som rektor på Forfatterskolen i København.

 

Læs mere på Forfatterweb.

 

Foto: Rolando Diaz