Tema / Vær med i Danmarks største læseklub

Mandag den 3. maj. åbner Danmarks biblioteker op for Danmarks Læseklub 2021. Det er en virtuel læsekreds, hvor man på tværs af landet læser årets vinder af Læsernes Bogpris i 10 hurtige sprint.

 

Over ti dage kaster den landsdækkende læseklub sig over Jesper Steins ”Rampen”, som i foråret vandt Læsernes Bogpris 2021. De ti dage kulminerer i et online-arrangement, hvor Læseklubbens deltagere får mulighed for at gå bag om historien sammen med forfatteren.

 

Sådan kommer du i gang

Alle er velkomne i klubben, og da det udelukkende foregår online, er corona ikke en del af festen. I løbet af de 10 dage får du mulighed for at gå på opdagelse i baghistorien sammen med forfatteren og indbudte eksperter - og møde andre, der læser med på tværs af landet. Læsningen krydres desuden med konkurrencer og overraskelser.

Uanset hvilken af de to muligheder du vælger, modtager du hver dag læseklubbens læsesprint og en synops - samt alt det andet gode, Læseklubben ellers er ved at forberede til deltagerne.

 

Yderligere info

På dit lokale bibliotek kan du høre mere om Danmarks Læseklub og få hjælp til hvordan du deltager

Selve bogen, vi skal læse i løbet af de 10 dage, er en knusende fortælling om at arve sine forældres svigt, deres druk og deres undergang - og om at skulle rejse tilbage til ungdommen efter svarene på voksenlivet.

‘Rampen’ er et brud på den krimigenre, som Jesper Stein normalt bevæger sig hjemmevant i.