Tema / VI ELSKER NATUREN
Vi er mange, der føler os tiltrukket af naturen. Vi nyder at bruge udtryk som: "at vende tilbage til en simplere tid" og at "leve i harmoni" eller måske endda at "blive ét med naturen". Men hvad er en god bog om naturen? For mig er der nogle indiskutable faktorer, der gør en naturbog særligt god.
Bogen er uimodståelig, hvis:
DEN ER ET DETALJERET OPSLAGSVÆRK
... jo flere detaljer om naturen, des bedre. Især hvis der er lister, der opremser plantearter og blomster, såsom kørvel, hjertegræs og kællingetand. Jeg er helt vild med det. Det er som at få et indblik i en hemmelig verden, som jeg kan betragte på afstand, smage og føle på, men som stadig er lige uforståelig og mystisk.
Det er endnu bedre, hvis der er latinske betegnelser og måske endda målinger i bogen. Den skal fungere som et slags opslagsværk, men også som en personlig fortælling, således: "en dag gik jeg en tur i skoven og faldt over.."
DEN ER ILLUSTRERET
... allerhelst med botanikerens præcision og naturalistiske streg. Tegningerne må gerne være med blyantstreg eller akvarel med fin pensel, og det må gerne være i farver, så jeg rigtigt kan svælge i dén og dén svamps karakteristika og særlige brune nuance.
Bogens forside kræver ligeledes omtanke og finfølelse: eksempelvis er fotos ikke godt - det skal være tegnet og enkelt i sit udtryk, have en poetisk kvalitet og bevæge sig i en grøn eller blå farveskala.
DEN ER FILOSOFISK
... indholdet skal være både opremsende som videnskabsmandens, men samtidig følsomt og skrøbeligt som poetens og som lysets spæde stråler ved morgengry (en sådan sætning med lyset kan eksempelvis sagtens passe ind. En naturbeskrivelse bliver ikke mindre troværdig, når den bevæger sig væk fra det nøgterne sprog, jeg oplever tværtimod, at en sådan beskrivelse føles mere levende.)
DEN FOREGÅR I ET GENKENDELIGT TERRÆN
... det skal allerhelst omhandle en flora, jeg kan genkende, og som jeg elsker.
Jeg oplever naturbogen som en meget personlig beretning, og derfor må dens indhold også afspejle mine egne ønsker og drømme. Og jeg elsker det ubarmhjertige, kolde og blæsende nord, de harske, stikkende planter (crataegus!) og de bittesmå blomster, som i kraft af deres størrelse kun bliver dét mere fine og vidunderlige (hvis man får øje på dem).
Jeg elsker duften af marehalm og marsk, hybenroser, lavendel, fyr og gran.
DEN ER UKATEGORISERBAR
... er det et essay, en personlig beretning eller blot en betragtning af naturen fra forfatterens synspunkt? Er det en fiktiv beskrivelse, et feltstudie eller en videnskabelig afhandling?
I sidste ende er det netop dette samsurium af genrer, der føjer til naturbogens naturlige charme.
/Signe, Frederikssund Bibliotekerne