Vinterspøgelse

Tema / Vinteren er spøgelsestid

Tror du på spøgelser? Vintertiden er nok der, hvor flere end sædvanlig vil svare ja, for kulden og de lange aftener indbyder næsten til genfærd med mørke, kulde og blæst i grenene.

 

De døde hjemsøger de levende i et utal af former og skikkelser og med vidt forskellige bevæggrunde. Nogle vil straffe, andre vil blot høres. På den måde er spøgelser næsten som historier i sig selv; vi kan ikke se dem, men de kommer ind under huden på os alligevel.

 

Når vi snakker vintertid og spøgelser, er det svært ikke at tænke på Dickens' "Et juleeventyr" - det har vi nok alle oplevet i en eller anden form. Men nu er det tid til nye historier, og jeg har bladret i bøgerne og fundet otte romaner, hvor de døde vender tilbage, med nye og friske alternativer til den mørke læsning.

De danske

Teddy Vorks Ex er på mange måder en klassisk roman om en hjemsøgelse - men der er ingen stormomsuste slotte eller kirkegårde. Det hele foregår i et nutidigt Danmark, hvor Edmund begynder at se sin ekskæreste - som er død. En grumt foruroligende roman om at forholde sig til sin egen fortid.

 

Anne Sofie Allarps Hændelsen er også nutidig, men foregår i Madrid. Cecilie er nybagt mor, men virkeligheden udspiller sig helt anderledes, end hun havde forestillet sig. Den ellers så charmerende ægtemand begynder at vise en mørkere side af sig selv, og noget hjemsøger deres lejlighed.

 

Mere gotisk er Olga Ravns "Celestine". Titlen er navnet på en adelsfrøken, der blev muret inde af sine forældre og stadig går igen. Men Ravn trækker historien ind i nutiden og giver den sin egen vinkel ved at blande den med fortællerens egen spøgelsesagtige rodløshed som delebarn i en moderne familie.

 

Ny-klassikerne

En historisk roman, hvor spøgelserne er fortællerne - det er George Saunders' Lincoln i bardo. I 1862, under den amerikanske borgerkrig, besøger Abraham Lincoln sin søns grav, ødelagt af sorg. Men i bardo, en verden mellem liv og død, forsøger sønnen - omringet af andre sjæle - at kontakte sin far. Saunders' tilgang er helt anderledes end andet her på listen, og hans roman vandt da også Booker-prisen i 2017.

 

Toni Morrisons Elskede er fra 1987. Her befinder vi os efter borgerkrigen og følger en sort kvinde, der forsøger at frigøre sig af sin fortid. Men den datter, hun slog ihjel, hjemsøger hende stadig. Morissons roman, der vandt en Pulitzer, lader slaveriets grusomme arv gå igen sammen med de døde.

Klassikerne

Henry James' Skruen strammes fra 1898 er næsten indbegrebet af den uvisse spøgelseshistorie - er der tale om ånder, der hjemsøger det gamle hus, eller foregår det hele i personernes hoveder? Den unavngivne fortæller er guvernante for to børn på et afsidesliggende engelsk gods og bliver langsomt overbevist om, at de er besat af en ond kraft.

 

Sidst, men så afgjort ikke mindst er Shirley Jacksons roman Mørket i Hill House fra 1959, nok en af de stærkeste spøgelseshistorier overhovedet, uanset om du går efter litterære kvaliteter eller blot kuldegys. Her samles fire mennesker i titlens Hill House med et anslag, der lover en læseoplevelse ud over det sædvanlige:

 

Ingen levende organisme kan længe forblive ligevægtig på den absolutte virkeligheds betingelser; selv lærker og græshopper - mener nogle - drømmer. Hill House var uligevægtigt, og det stod for sig selv op ad bakkerne med mørket indeni; det havde stået sådan i firs år og kunne stå i firs mere. Indenfor løb væggene ret op og ned, murværket flugtede pænt, gulvene var faste og dørene forsvarligt lukkede; stilheden lå roligt ind til stenene og træværket i Hill House, og hvad end, der gik derinde, gik alene.

 

God fornøjelse!