Havets storsind er en satirisk samtidsroman om privilegieblindhed og selvbedrag, aktivisme og eskapisme, karma og tømmermænd og værdier i hastig forandring. Den tager et humoristisk kig på verden midt i en woke-tid og går til forsvar for satiren (og ikke mindst selvironien) som nødvendigt modspil til samtidens krænkelsesdebatter.
To vennepar fra København vælger at forlade storbyens hamsterhjul og tage på en livsforandrende jordomsejling. Guf for dig som er til intelligente fortællinger om det moderne liv
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En velskrevet, lille perle af en roman. Den er både underholdende, tankevækkende, humoristisk og satirisk bidende. Sproget er levende og billedskabende