Det er en vellykket og flot bog om et levested og de dyr, der lever der. Dyrene er i historien menneskeliggjorte for at lette identifikationen og forstå dyrene som i naturen lever side om side. Billedsiden har genkendelige dyr med udtryksfulde, kontaktsøgende øjne. Æggemysteriets løsning efterlader læseren som den mest vidende, men dyrene har fået fællesskabet ud af at de samledes om at løse mysteriet om ægget, der viser sig at være en farverig bold