Åh nej, dyrene i zoo er sluppet ud af deres bur. Du må hjælpe med at fange dem, men du skal være hurtig og snedig, for de er nogle snu rade! Sjov interaktiv billedbog for de 3-6-årige
En virkelig sjov bog, der i høj grad lægger op til dialog og interaktion imellem højtlæser, lytter og bog. Fx har alle dyrene på et opslag malet sig i forskellige klare farver, og barnet bliver opfordret til at gnubbe malingen af dyrene. På næste opslag er al farve gnedet af dyrene, der nu er hvide. Læseren opfordres til at vende bogen på hovedet og ryste den, så farverne kommer tilbage på dyrene, og på næste opslag er alle dyrene væk i en sky af farver, som læseren bliver bedt om at puste væk. Når siden igen vendes er dyrene mangefarvede! Illustrationerne understøtter den involverende tekst, fx kigger dyrene ud af bogen på læseren