Stenene i nakken er et must for den midaldrende mand - altså hvis du er en 40+ mand - eller hvis du kender en 40+ mand!! Bogen er en varm øgenåbner for den søgende og nysgerrige midaldrende mand, som har brug for en kærlig rusketur: Hvad stiller man op med sig selv som midaldrende mand? Hvordan kommer man videre i livet? Stenene i nakken giver forslag til forandring. Ligesom Bertill nordahl giver en grundig, udførlig og nuanceret gennemgang af en drengs og en mands psykologi.
Om den moderne midaldrende mands søgen efter sin kønsidentitet i et samfund, hvis værdinormer i stadig højere grad defineres ud fra det kvindelige element
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Som de fleste af forfatterens øvrige kønspolitiske bøger handler denne om, hvordan den moderne mand agerer i et samfund, hvis værdinormer i højere og højere grad defineres ud fra det kvindelige element. Problemet for mange mænd grundlægges allerede i 2 års alderen, når deres kønsidentitet dannes som en modsætning til det moderlige og kvindelige. Denne nødvendige adskillelsesproces slæber manden med sig gennem tilværelsen som sten i skoene, og de vil ramme ham i nakken i særlig høj grad som midaldrende. Medicinen, som Nordahl udskriver, er at genopdage og integrere det kvindelige element, som alle mænd rummer i deres grundkarakter. Men samtidig er det vigtigt ikke at give køb på det maskuline, som i "damejunglen" ofte latterliggøres som fossile overleveringer. Der er ikke tale om en terapibog for midaldrende knudemænd, men en venskabelig og ikke særlig dybtgående indkredsning af, hvor skoen trykker. Men måske får bogen problemer med at nå sin målgruppe, for ifølge forfatteren læser de mest forstenede mænd ikke bøger