Børn lærer af andre børn og voksne. Interessen for, hvordan samarbejde i sociale sammenhænge bidrager til barnets indlæring og udvikling, er voksende.
Den mest indflydelsesrige forsker på området har utvivlsomt været Lev Vygotsky (1896-1934), som virkede i det tidligere Sovjetunionen.
Interessen for Vygotsky har været stigende, og specielt hans teori om sammenhængen mellem tænkning og sprog samt begrebet 'zonen for den nærmeste udvikling' har spillet en betydelig rolle i den danske pædagogiske og psykologiske debat.
Denne bog viser, at hans bidrag til forskningen fortsat er højst aktuelle.
På trods af at denne bog har 10 år på bagen på originalsproget er det fuldt berettiget, at den nu oversættes til dansk. Vygotskys teori har i de senere år fået stigende betydning i den pædagogiske debat om emner som metakognition, tosprogethed og begrebskategorier, ligesom hans begreb om "zonen for nærmeste udvikling" har vist sig uhyre betydningsfuldt. Nogle af Vygotskys vigtigste skrifter blev først oversat til engelsk næsten 50 år efter hans død i 1934, hvilket kan være en del af forklaringen på den sene opdagen af hans enestående betydning for den pædagogiske psykologi. Bogen er ikke letlæst, og dens anvendelsesområde vil være i uddannelses- og videreuddannelsessammenhænge. I bogen citeres fra engelsksprogede tekster, og dens litteraturhenvisninger er næsten udelukkende til fremmedsprogede titler. Bogen har fire bidragydere som inden for seks temaer trækker linjer fra Vygotskys tænkning til dagens forskning og debat. Det drejer sig om temaerne: læring i leg og undervisning, metakognition, sprogopfattelser og begrebskategorier, zonen for nærmeste udvikling, den historiske dimension hos Vygotsky samt tosprogethed. Herudover gives i et indledningskapitel et overblik over Vygotskys korte liv og hans tænkning. Bogen er ikke forsynet med stikordsregister men med en detaljeret indholdsfortegnelse, som giver mulighed for pluklæsning
