"Onkel" er en affældig, noget senil, men velhavende fyrste, som tilfældigt ankommer til byen Mordassov og omgående tages under beskyttelse af byens magtfulde førstedame, Marja Aleksándrovna. Hun udpønser en plan til at få ham gift med sin skønne 23-årige datter Sina, men både den stolte Sina, konkurrerende bejlere og rivalinder gør sagen kompliceret, og Marja Aleksándrovna må udfolde hele sit mesterlige register af overtalelse, snedighed og intriger.
Da den affældige og delvis senile, men velhavende, fyrste kommer til provinsbyen, øjner byens førstedame mulighed for at få sin unge datter godt gift, men der kommer mange komplikationer
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Bogen er en undersøgelse af menneskers psykologiske spil og forfatteren spidder fænomenalt den provinsagtige sladder og bagvaskelse. Man er godt underholdt og samtidig berørt, når slutningen drejer satiren over en i en mere filosofisk retning. Opsætningen og ordforklaringerne gør det nemt at læse den ældre tekst. Oversættelsen er påfaldende frisk og moderne