Enya får chancen for at blive Vor Frue, men først skal hun klare endnu en hård prøve. Hun ønsker brændende at vinde, men har hun, hvad der skal til?
Josefine Ottesen (f.1956) er børnebogsforfatter, dramatiker og teaterinstruktør. Hun er uddannet skuespiller, men har siden 1990'erne levet af at skrive sine populære fantasybøger til børn og unge. Siden begyndelsen af sin karriere har hun vundet adskillige priser for sine bøger, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris og Orla-prisen.
Enya skal igennem en prøve for at kunne bevise, at hun er egnet til at blive Vor Frue. Prøven er hård. Mon hun gennemfører?
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Der er med garanti mange 9-11-årige børn (mest piger), der med forventning ser frem til denne bog. Det er den femte bog i serien Enya. Den er opbygget som de øvrige med et dramatisk handlingsforløb, en spændingskurve, der stiger støt, og en slutning, der lægger op til, at læseren får svært ved at vente til det næste bind i serien udkommer. Illustrationerne er også i denne bog mange og fint understøttende indholdet. Handlingen starter lige på med at Rea vækker Enya og fører hende ud i en grotte. Der lærer hun Enya op, så hun får de magiske "kræfter", der skal til for at besejre Iselin. Rea mener nemlig, at Enya er Vor Frue, og at det er hende, der skal giftes med prins Rami og ikke Iselin. Enya er meget lærenem, og hun skal til slut på en farefuld svømmetur under vandet for at finde sin krystal. Den prøve klarer hun også, og da hun viser De Tre Søstre, hvad hun har lært, er de overbeviste om, at hun kan blive Vor Frue. Men det skal komme an på en kamp mellem hende og Iselin. Derefter må kongen vælge bruden til sin søn. Der er hermed lagt op til en spændende fortsættelse, og gad vide, om den ikke vil handle om denne kamp mellem de to stærke kvinder