I erindringsværket "Underdrejet. Fra Limfjorden til Grønlands kyst" fortæller Niels L. Underbjerg om sit begivenhedsrige liv, som bød på mange rejse-eventyr. Niels vokser op under beskedne forhold i en børnerig fiskerfamilie ved Limfjorden og kom allerede som 10-årig ud at tjene. Som ung mand fik han arbejde som havfisker i Nordsøen under krigen, og han beretter også om modstandskampen og om tiden som soldat i den engelske hær i Indien og Nordafrika. Senere sejlede han med Hakon Mielche på Santa Maria II, men som 29-årig ankom han til Grønland, og det blev hans hjem de næste 25 år.
Niels Larsen Underbjerg (1921-1988) var en dansk skibsfører. Han har nedfældet sine erindringer i bøgerne "Underdrejet. Fra Limfjorden til Grønlands kyst" og "Ved solens gæstested. Grønlandsoplevelser".
Det er glædeligt når en erindringsbog er skrevet af en, der ikke blot har noget at fortælle, men som også har evnen til at fortælle det. NLU, der er digteren Thøger Larsens brodersøn,fortæller i dette første bind erindringer om sin opvækst som den næstyngste i en børnerig fjordfiskerfamilie ved Limfjorden, i et milieu der totalt domineredes af de mere velbeslåede bønder, somnød godt af den billige arbejdskraft småfolks børn fra 10-års alderen udgjorde. Efter at have aftjent sin »værnepligt« hos bønderne blev NLU 15 år gammel havfisker, ligesom 7 af hans ældre brødre.I 1946 meldte han sig som frivillig til den engelske hær og gjorde tjeneste i Indien og Nordafrika. Sammen med en af sine brødre sejlede han med Hakon Mielche på Santa Maria II, 29 år gammel toghan til Grønland; om de 25 år han tilbragte dér berettes udførligere i et bind 2, der forventes at udkomme i foråret 83. NLU's erindringer tegner til at blive et erindringsværk, der både velskrevetog læseværdigt vil kunneplacere sig smukt i dansk memoirelitteratur