Dragerne over Helsingfors er en stor roman om tiden efter 2. verdenskrig og frem til årtusindeskiftet, fortalt gennem en families brogede liv. Historien begynder da Henrik Bexar som ung dreng kommer tilbage til Finland efter at have været krigsbarn i Sverige. Fortællingen kredser om Henriks tre børn: Dani, Marina og Riku og deres tre vidt forskellige livsforløb.
Dragerne over Helsingfors er en klassisk Westö-roman, en hjerteskærende slægtskrønike og et tidsbillede, hvor de historiske begivenheder og strømninger beskrives gennem deres indvirkning på skrøbelige og sårbare individer.