Alfred synes, at næsten alt er skræmmende.
Især at skulle læse højt om blåhvalen foran klassen.
Det skal han på fredag.
Men jo mere Alfred lærer om blåhvalen,
jo modigere bliver han.
“Alfred og blåhvalen” er en genkendelig og rørende lille historie om at overvinde sin største frygt. Bogen egner sig både til højtlæsning eller selvlæsning for læsere i alderen 7-10 år.
Drengen Alfred er bange for mange ting, men mest af alt for at skulle læse højt for hele klassen. Så hvordan mon det går, da han får til opgave at skrive om blåhvalen og bagefter læse opgaven højt?
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Fin lille bog om at være bange og turde alligevel og med den vigtige morale, at når man er optaget af og grundigt inde i sit stof, får man også succes. Bogen er god at læse op og snakke ud fra, og så er den rigtigt dejligt illustreret med fine og livlige farvelagte hverdagsbilleder af Alfred, hans hverdag og blåhvaler