Den store danske eventyrer og rejsebogsforfatter fortæller om sin spændende rejse til Island. Han besøger hovedstaden, Reykjavik, og kommer rundt på øens fjerneste egne, hvor kun de færreste turister finder vej. Hakon Mielche har rejst i hele verden, men han erfarer hurtigt, at Island er noget ganske særligt.
Hakon Mielche (1904-1979) var en dansk journalist, eventyrer og forfatter. Han er bedst kendt for sine mange spændende bøger om sine eventyrlige rejser rundt i den store verden, som han med stort litterært talent tryllebinder læseren med. Under besættelsen måtte Hakon Mielche meget modvilligt blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet. Den tid udnyttede han til at skrive en række biografier samt en enkelt selvbiografi. Hakon Mielche var medlem af Eventyrernes Klub, og hans bøger er blevet oversat til over 10 sprog.
Et nyt bind i Hakon Mielches nye serie af rejseledsagere, som hidtil har omfattet bøger om Europas store floder, USA, Normandiet og Bretagne. Island er et dårligt dækket område m.h.t.turistlitteratur, men vel endnu heller ikke særlig velbesøgt af danskere. De lavere priser på flyrejser kan imidlertid hurtigt ændre dette og så kan der blive god brug for nærværende bog ved sidenaf Turen går til Island (1973). Som vanligt er det en blanding af rejsefører og fornøjelseslæsning. Forfatteren beretter i sin sædvanlige causerende stil om en biltur øen rundt. Der fortælles omseværdigheder, byr, natur og mennesker, så læseren virkelig får et indtryk af Islands storslåede, på én gang knugende og henrykkende natur. Lidt historie bliver der naturligvis også plads til herfra sagaøen. Ind imellem flettes konkrete oplysninger om vejenes beskaffenhed, hoteller og andre overnatningsmuligheder m. m. Bogen kan på ingen måde stå alene som rejsefører, men vil være en godinspirator og et godtsupplement til mere konkrete og tørre guides