Min syge moster : 15 års erfaring med og mod den danske filmbranche

Bogens bagsidetekst siger bl.a.: ... forsvar for kunstens ret til ikke at lade sig spænde for nogen politisk vogn, et frådende vredt og hysterisk angreb på dansk filmpolitik . . .". Sidstesætning er nok en anelse ironisk, den er dog helt saglig oplysning! Ti essays danner denne bog, de handler om tilfælde, der hver især påviser Filminstituttets, Statens Filmcentrals og DanmarksRadios kulturfascisme og uvilje til at lade et filmprojekts personlige udtryk veje tungere end publikums forventninger. De statslige institutioners kulturensretning, det vil her bl.a. sigeafvisning og lejlighedsvis arkivering af værker fra eksperimenterende kunstnere uden publikumstække, eksemplificeres af div. sager vedr. forfatteren selv samt ham nærtstående kunstnere. BraadThomsen forsvarer i bogen omtrent følgende: en film med popularitet hos de mange er ifølge sagens natur uden egentlig kunstnerisk værdi, idet massepublikummets smag er korrumperet af kapitalen. Ide indledende afsnit med forfatterensbaggrund finder man interessante beskrivelser af hans karriere som bibliotekstyv: ". . . man følte ikke, man stjal fra nogen bestemt, men snarere at manforetog en mere rimelig og behovsbestemt omfordeling af fælles goder ... !" Bogen er polemisk, den er enøjet, men fortæller trods alt sin version af et lille afsnit af historien om en lille del affilmverdenen i Danmark