Jan og Johan på 15 har ikke meget tilfælles. Det, der forener de to venner, er deres begges enorme interesse for det modsatte køn. Da de en sommer skal på spejderlejr med intet mindre end 5000 piger, får de sig nogle hede oplevelser i et mørkt telt med nogle spændende piger. Spørgsmålet er, hvad der sker, når de kommer hjem igen. Vil pigerne kunne huske dem?
Daniel Zimanoff (f. 1965) er en dansk forfatter og bibliotekar. Han har blandt andet skrevet spændende science fiction-romaner til unge og står bag fodboldserien "FC Mezzi".
Johan og Jan er 15 år. De er vidt forskellige, men interesserer sig lige meget for piger. Nu er de på vej til at besøge en spejderlejr med 5000 piger
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Denne ungdomsbog handler om Johan og Jan, et par 15 års knægte, der er overordentligt interesserede i piger. De er vidt forskellige af natur. Johan er stille og genert, og Jan er slagfærdig ogudadvendt. Sammen drager de til Jylland for at besøge Jans kæreste, der bor i en spejderlejr med 5.000 piger. Drengene er meget optaget af dette 'paradis', og de kommer også ud for skelsættendeoplevelser. For Johan bliver det endog en ægte forelskelse i Louise, som han kender lidt hjemmefra. Bogen rammer meget præcist mange af de tanker og følelser, som drenge tumler med omkring piger ogdet altovervejende, hvordan man kommer i kontakt med dem. Bogen er velskrevet og let læst og med det tiltalende og åbne layout, som er kendetegnende for Dingo-bøgerne. Illustrationerne erungdommelige og pågående, og både omslag og indhold vil vække interesse hos 12-14 årige drenge - og piger