Mogens Frohn Nielsen har bikset en bog sammen til os fyldt med erindringer, holdninger, observationer og morsomheder, som vi kender ham bedst for. Skipper har altid noget på hjerte, og det lønner sig for det meste at høre efter, når han ytrer sig. Her fortæller han om livet på Fulton, om "hvalpene", om opdragelse, om kærlighed og et væld af andre emner.
Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.
"Fulton"-skipperens syn på bl. a. opdragelse, skolevæsen og samfundsforhold
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Et lille uhøjtideligt årsskrift, ment som en firmajulehilsen, idet Schweitzers Bogtrykkeri har inviteret forfatteren til at gøre rede for sine synspunkter. Skipper Frohn Nielsen får som i:Klap i og hør efter! lejlighed til at give udtryk for sit helt personlige syn på opdragelse og sine egne holdninger til skolevæsen, samfundsforhold m.v. At han selv når og har nået resultater påsin egen facon, kan man ikke frakende ham. Tillige har Skipper et perlehumør - og en uhøjtidelig, men meget engageret indstilling, der uvilkårligt bærer over med hans bevidst, barske holdning.Formentlig vil han meget have sig frabedt at blive kaldt eller være fagpædagog men han mener, at man kunne nå længere med andre metoder end de i øjeblikket officielt anerkendte og anvendte metoderfor resocialisering af unge sociale tabere, og han er overbevist om, at man om 50 år vil se helt anderledes på vore dages uddannelses- og opdragelsesforhold, ungdomskriminalitet og andre"velfærdsproblemer". I forhold tilhans første bog får man ikke noget specielt nyt. Bogen er at opfatte som et causeri af artikler, der bortset fra den sjove, men selvfølgelig subjektive satire påChristiania, ikke er målrettede. For de biblioteker, der findes det rigtigt at have forfatteren repræsenteret også med et mindre vægtigt bidrag