"Jeg holdt min lommelygte foran mig og borede mig ind imellem kasserne i togvognen. Pludselig hørte jeg en svag stønnen og en rallende lyd. Jeg er ikke bange af mig, men jeg blev altså så forskrækket, at jeg ikke kunne sige en lyd. Min hals snørede sig sammen og mit hjerte bankede, så hele togvognen rystede. Der var noget pinefuldt og rædselsvækkende over lyden derinde mellem kasserne..."
Majse på 11 og Muski på 12 vokser op i barakbyen Bregnebakken, og de roder sig altid ud i de mærkeligste ting. Men da Majse en dag kommer hjem og finder et lig på familiens spisebord, bliver det hele lidt for underligt for hende, og før hun ved af det, er hun og Muski på flugt fra myndighederne forklædt som spejdere.
Gretelise Holm (f. 1946) er dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Hun har arbejdet som journalist for blandt andet Berlingske og Politiken og har været lektor og prorektor ved Danmarks Journalisthøjskole. Gretelise Holm har både skrevet krimier, børne- og ungdomsbøger og debatbøger om ligestilling.
Humoristisk fortælling om livet i barakbyen Bregnebakkeby. Udklædt som spejdere drager Majse 11 år og Muski 12 år på en længere flugt fra myndighederne
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Det kan hun bare, Gretelise Holm (Journalisthøjskolen). I de 8 gnistrende veldrejede kapitler er hun litterært fuldt på højde med Reuter og Hellberg. Dertil kommer en ideologisk / politiskbaggrund, som overbevisende er integreret i romanens scenarie. Bogen er lige anvendelig til selvlæsning og til højtlæsning af og for børn fra omkring 10 år. Omslag og bagsidetekst vil nåmålgruppen. Typografi og opsætning er ligeledes lydefri, alderssvarende. Hvis biblioteket er blevet bedre til at si jukset og sekunda-varen fra, så er her den ægte vare, som de således sparedemidler passende kan formøbles på. Jeg har ingen forbehold. Stedet er en barak-by i udkanten af sandsynligvis Århus, tiden lige nu, personerne en broget skare omkring Majse, 11 år, og Muski på 12.Sammenhold, opfindsomhed, selvstændighed er de egenskaber, som børn og voksne sætter ind mod bornerthed, fremmedhad og tvang. En mor der taler i rimede vers og en far med en ukuelig opfindertrang.Majse, som fortæller, er etklartskuende og handlekraftigt barn i sin bedste alder. Alt serveret med en ligefremhed, som er lige så betagende som den er usædvanlig. Hør bare bogens første sætning:"En dag, da jeg kom hjem fra skole, lå der et lig på spisestuebordet". Det er dog ikke en krimi, men en kontant, handlingsmættet roman i 8 afrundede dele