Den danske forfatterinde Lis Andersen rejste i 1967 rundt i Kina for med egne øjne at se nærmere på de nye sociale strukturer, som var resultatet af Formand Maos politiske og kulturelle revolutioner. Selvom hendes opfattelse ofte står i modstrid med den, der også på det tidspunkt herskede i Vesten, er der for Lis Andersen ingen tvivl om, at Maos styre har været en solopgang over Kina.
Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun med sin familie rundt i verden på sejlskibet Monsunen, hvilket lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for den alternative behandling. Det førte til et brud med det offentlige sundhedssystem, hvorefter hun etablerede sig som selvstændig. Også hendes nysgerrige søgen efter et religiøst ståsted fyldte meget i hendes liv og i hendes forfatterskab.
Forfatterinden var deltager i det rejseselskab, som under professor Tage Ellingers ledelse i 1967 opholdt sig nogle måneder i Kina. Hun fortæller i denne bog om sine oplevelser og indtryk fra rejsen, meget bredt, men underholdende. Hun er en svoren tilhænger af formand Mao og hans tanker og betragter ham som "en af vor tids største statsmænd", men hendes sympatier har åbenbart gjort hende blind for de svage sider ved hans styre. For hende var mødet med Kina, dets mennesker og ideer den store livsbekræftende oplevelse, og ganske ukritisk berømmer hun alt, hvad hun hører og ser. Det virker upålideligt, men rørende, på baggrund af den senere kulturrevolution, som hun i øvrigt i et påhæftet kapitel forsøger at analysere. Man hører intet om de ubehagelige begivenheder, som i sin tid gjorde rejsen til noget af en skandale, og alene af den grund tvinges man til at sammenligne med en anden bog fra turen: Sven Stigø: Tak for sangen, Kina, der er et kritisk modstykke, vurderende ogkompetent, uden at være noget mesterværk. At Lis Andersen har et åbent, begejstret sind er hævet over al tvivl, men hendes mange klicheer og banaliteter og frem for alt hendes ukritiskhed gør det umuligt at acceptere hende som et "sandhedsvidne" for det moderne Kina
