Efter en travl tid på avisen ser den kvindelige journalist på Tidende frem til en uges afslapning på feriepensionen Knoldsgaard i Tranderup. Men allerede på Ærøskøbing-færgen inddrages hun i en mordsag, da en passager smides over bord og drukner. Senere sker der flere mord på øen, og da hun får mistanke om, hvem morderne er, forfølger de hende. De opdager hendes opholdssted på Knoldsgaard, og hun må flygte derfra til sin søster på Tranderup Mark og derefter til Hotel Phønix, men også der tropper morderne op. Det får hende imidlertid ikke til at stoppe sin research, og sammen med kriminalkommissær Max Jansen går jagten ind på seriemorderne.