Mikkel på 16 år er kommet ud i problemer. Han har begået tre væbnede røverier og er blevet anholdt for dem. Nu er han varetægtsfængslet i isolation og tænker over, hvordan han er endt i den ulykkelige situation. Han fortæller om, hvordan det er at sidde i fængsel, og hvordan det hele begyndte med, at han ville finde sin far.
Gretelise Holm (f. 1946) er en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Hun har arbejdet som journalist for blandt andet Berlingske og Politiken og har været lektor og prorektor ved Danmarks Journalisthøjskole. Gretelise Holm har både skrevet krimier, børne- og ungdomsbøger og debatbøger om ligestilling.
16-årige Mikkel varetægtsfængsles i isolation sigtet for tre væbnede røverier. Han fortæller om livet i fængslet, og om hvordan det hele begyndte, da han ville finde sin far
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Fængslende (rent ud sagt) ungdoms-debatroman om Mikkel Jensen på 16 år, søn af en enlig mor, i bogen varetægtsfængslet i isolation for et uovervejet røveriforsøg. Udført så kompetent som herog i Et hjerte til Maria er den skønlitterære form fremragende til formidling af politiske, moralske og følelsesmæssige problemstillinger, som i fagbogform ville have svært ved at nå de unge. Ogjeg skal love for, at Gretelise Holm får læseren ført gennem vigtige og løsningskrævende problemstillinger: først og fremmest vort retsvæsens menneskeretligt dybt betænkelige brug afvaretægtsfængsling i isolation for helt unge mennesker. Den er rystende og stærkt debatskabende. Derudover har hun rigtigt godt fat i en skildring af drenge og mænd, som jeg ikke mindes at havelæst mere rammende og nuanceret, skildret for unge af begge køn, end her. Godt nok er det en ekstrem situation, romanen skildrer, men gennem en række tilbageblik kommer vi ind i både den ungeMikkels univers, og tillige i tre muligefædres, som han har skaffet sig kontakt til. Endelig er der fængselsbetjenten Søren, mandig uden at være rå, åben og følsom uden at være skvattet og slap,stiller altid spørgsmål, både til andre og til sig selv, og ikke typen, der spiller drønsikker og kender alle svarene. Så bogen peger også fremad i den henseende. Udstyrsmæssigt er den helt ok,omslaget af Steffen H. Lund er dækkende, tiltrækkende og udlånsfremmende. Bravo!