Vi befinder os i en fjern fremtid og følger den 15-årige dreng John. Sammen med sin familie og tusindvis af andre mennesker, stiger John ombord på et kæmpestort rumskib i håb om at finde et bedre sted at bo end planeten Ydun. De vil grundlægge et nyt samfund og har mange storslåede idéer, men missionen tager en uventet drejning, da rumskibet styrter ned på den forkerte planet. For her er magthaverne ikke så venligt stemte overfor fremmede, og John befinder sig pludselig i en dødsens farlig situation.
Jørgen Minddal (1938-1996) var er en dansk journalist og forfatter. Han står blandt andet bag science fiction-fortællingerne "Tanker er toldfri!!" og "Strandet i rummet".
Science fiction. 15-årige John, hans forældre og 3000 andre forsøger at finde en planet at slå sig ned på. rumskibet forliser, og John og nogle få venner må prøve at overleve på en ukendt planet
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Science-fiction roman, der foregår i en fjern fremtid. John på 15 er sammen med flere tusinde andre på vej i et rumskib for at finde en planet, de kan kolonisere. Rumskivet havarerer, John ogto voksne landsættes i en redningskapsel, kommer i kontakt med intelligensvæsener, tager parti i en lokal krig, men fanges af modparten. I sidste øjeblik undsættes de. Fremtiden tegner sig derefternoget usikker både for kolonisatorerne og for de forholdsvis tilbagestående kulturer, der konfronteres med moderne teknik og våbenmagt. Disse forhold tager forfatteren dog ikke stilling til. Aftriviallitteratur kan man ikke forvente sig alverden i retning af personskildring og komposition. Desværre er denne historie heller ikke spændende, selv om det uden tvivl har været en oplevelse fordem, der var med. Men sproget formidler ikke denne spænding videre til læseren. Det er rapportagtigt, uden glans, og efterlader læseren ret ligeglad med, hvad der sker. Forsidebilledet i farver erdramatisk: Irumskibets cockpit - med udsigt til fjerne kloder i verdensrummet, slår flammer ud af instrumentbrættet, og besætningen viger tilbage i forfærdelse. Den skal nok fænge. Synd bare, atden pågældende episode ikke er omtalt i bogen. Vi vil sagtens kunne låne bogen ud til de 10-13 årige, men de vil skuffes