"I et hus på Kreta" er en smuk udforskning af Grækenlands største ø, Kreta. Bob Ramsings kone er født på den smukke ø, og i løbet af rejsen rundt på øen møder de en lang række farverige personligheder. Bogen er en spændende skildring af mødet mellem den nøgterne nordiske kultur og den varme, lidenskabelige græske kultur.
Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.
En beskrivelse af særprægede personligheder, traditioner og levevis i en kretisk landsby
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En ny udgave af den kendte radiomedarbejders første bog om Kreta. 1. udgave udsendtes i 1970, og nærværende er et uændret optryk. Det gør imidlertid ikke bogen mindre læseværdig. Det er etdejligt gensyn med en varm og medrivende kærlighedserklæring til den græske ø, som forfatteren gennem sit ægteskab med Kyriaki er kommet på nærmere hold end det ellers kan lykkes fremmede. Frafamiliens hus med dets indbyggere bevæger man sig ud i landsbyen og blandt dens mennesker, hører om deres liv og skæbner, deres historie under krigen. Efter læsningen sidder man tilbage med etlokkende billede af en anden verden med andre mennesker, som man længes efter at lære at kende. Ud over egentlige guidebøger nok den bedste introduktion til Kreta, som siden 1. udgave udkom foralvor er blevet dansk charterrejsemål. Læselig for alle, både før og efter rejsen, må den have været savnet på mange biblioteker