Som årene er gået, er verden blevet mere og mere forurenet, og de voksnes verden er næsten ikke til at holde ud at leve i. En flok børn beslutter sig for at stikke af for at finde tilbage til naturen og slippe bort fra den farlige kemiske forurening i byerne. De flygter til nogle ødegårde i Jylland, hvor de vil skabe deres eget samfund – Børnelandet. Men det bryder de voksne sig ikke om...
Søren K. Barsøe (f. 1947) er en dansk forfatter, der er uddannet cand.mag. i dansk og historie. Han har undervist på Aalborg Universitet og Göteborg Universitet og står bag en lang række oversættelser af skønlitteratur. Søren K. Barsøe har skrevet en perlerække af bøger til både børn og voksne.
En flok børn er stukket af fra den voksne verden med al dens kemiske forurening. På nogle ødegårde i Jylland har de oprettet børnelandet. Og det synes de voksne ikke om
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En science-fiction fortælling der foregår i Danmark i en ikke så fjern fremtid. Alle bor i byerne, hvor maden fremstilles kemisk, energi kommer fra atomværker og de voksne sløves af piller.Dog er der nogle få, der bor på landet, en flok børn, der er stukket af fra de ligeglade voksne. Robert på 11 år bliver sendt gennem affaldsdyngerne rundt om Århus til børnelandet for at spionerefor sin far. I børnelandet finder han glade, frie børn, der bruger det bedste fra det gamle samfund, mad af grøntsager, opvarmning med brænde, vindmøller o.s.v. Dog opdager Robert en hemmelighed.Nogle oprørske voksne i en by støtter ulovligt børnene i børnelandet, men det vil han ikke røbe den dag, hari skal møde sin far. Han vil i stedet fortælle, at han har valgt at blive i børnelandet.Det er synd, at forf. ikke har uddybet sin gode idé. På de 63 sider er der ikke blevet plads nok til at uddybe livet i byerne som modsætning til livet på landet. Det er kun ansatser til nogetuhyggeligt. Men da bogen erletlæst og ret velskrevet, foreslås den anskaffet i middel ex-tal til læsere af stilfærdig science-fiction. Fra ca. 11 år