Leif skal holde fødselsdag. Han glæder sig rigtig meget. Men så kommer han op at slås med Anton, og de andre holder med Anton. Det gør Leif vred. Nu har han slet ikke lyst til at holde fødselsdag.
Hans Chr. Hansens bøger om drengen Leif fortæller om alle de mange sjove og nogle gange lidt uheldige ting, som Leif kommer ud for både derhjemme og i skolen.
Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen "Ferdinand og Eske" og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).
Leif og Anton slås. De andre holder med Anton. Leif bliver vred og sur. Han vil ikke have dem med til sin fødselsdag. Han havde ellers glædet sig sådan
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Nyt letlæsningshæfte i serien om Leif. Titlen og forsiden på denne er noget misvisende, idet det ikke er en fødselsdag, men optakten til denne, der skildres. Leif bliver uvenner med et pardrenge fra klassen, og resten af klassen holder med de to drenge. Derfor vil Leif ikke invitere til fødselsdag. Balladen går dog over igen, han ombestemmer sig og inviterer alligevel hele klassen.(U)heldigvis kan hans to ærkefjender ikke komme. Som de øvrige bøger er denne en udmærket og genkendelig lille historie for de fleste børn. Bogens udmærkede og karakteristiske illustrationer er afRené Terney, og de supplerer teksten fint. Hæftet hører til i seriens lette del, og målgruppen er børn, der har overstået den allerførste selvlæsning