“Når moskusoksetyre udkæmper deres tvekampe i brunstsæsonen, løber de panderne mod hinanden med en fart på op til 50 km i timen. Smældet fra dyrenes tykke pandebrask, der banker mod hinanden, er så højt, at man kan høre det på flere kilometers afstand. Lyden runger over den grønlandske tundra og bliver kastet tilbage mod væggen af indlandsisen, der rejser sig i baggrunden. Bag en klippe i landskabet ligger Bengt og betragter en græssende flok moskusokser sammen med Zoologisk Haves to dyrlæger.”
Sådan begynder beretningen om en ekspedition til Grønland, hvor Bengt Holst skulle indfange moskusokser til avlsprogrammet i de europæiske zoologiske haver. Moskusoksens utrolige tilpasning til det arktiske, hvor naturen er barsk, og livet er knapt, gør den til et enestående eksempel på naturens fascinationskraft. For Bengt Holst er det drivkraften i hans virke og inderste væsen: fascinationen af naturen og dyrene på deres egne præmisser. At naturen har en værdi i sig selv, at vi skal forstå den og bruge den, men med måde og respekt.
Intet hvad Holst gør, er tilfældigt, når det kommer til dyrenes ve og vel og forvaltningen naturen omkring os – hvad enten det handler om elefanterne på savannen, tudserne i de sydfynske vandhuller eller en meget berømt giraf. I denne bog kommer vi helt tæt på en mand, der om nogen taler med naturens stemme. Vi følger Holst og hans spirende interesse for naturen, fra han var dreng og tog på vandretur til det nordlige Sverige, og til i dag, hvor han kæmper for naturens og dyrenes ret til en stemme i alle de sammenhænge, der vedkommer dem.
